Voksne (ikke erhvervsaktive)
Der ydes synsfaglig rådgivning, vejledning og udredning i hjemmet eller på CKU. Pårørende og evt. andre fagpersoner inddrages hvis borgeren ønsker det, og når det er relevant for den synsfaglige udredning.
Voksne (erhvervsaktive)
Der ydes synsfaglig rådgivning, vejledning og udredning på arbejdspladsen og på CKU.
Synskonsulenten på CKU samarbejder med jobcentret for at skabe de bedste rammer for dig på arbejdsmarkedet.
Unge
Der ydes synsfaglig vejledning i forbindelse med ungdoms- eller videregående uddannelse.Synskonsulenten på CKU samarbejder med dit uddannelsessted om at skabe de bedste rammer for dig i din studietid.
Børn 0 - 17 år
Der ydes synsfaglig vejledning i hjem og på institution ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer.
Barnets synsmæssige og kompensationsmæssige muligheder udredes ved undersøgelser, observationer samt ved samtale med forældre og fagpersoner som er tilknyttet barnets hverdag.
Formålet er at barnet får mulighed for at udnytte synsmæssige potentialer og at barnet lærer, at kompensere for det manglende syn så barnets udviklingsmuligheder støttes optimalt.