CKU kan tilbyde digPå CKU tilbyder vi undervisning og støtte til dig, der har kognitive følger grundet sclerose. Sammen finder vi ud af, hvad der fylder i din hverdag, og hvordan du bedst kan håndtere de forandringer, du oplever. Inden du starter, har du en samtale med en af vores undervisere. Her taler vi om din situation, dine behov og dine ønsker. Hvis tilbuddet passer til dig, laver vi i fællesskab en personlig undervisningsplan, der tager udgangspunkt i netop dit liv. Undervisningen har fokus på at give dig konkrete strategier, redskaber og nye perspektiver – så du kan finde veje videre og få mere ro og overblik i hverdagen.Praktisk om forløbetUndervisningsforløb oprettes både i Skive og Viborg, når der er deltagere nok. Undervisningen foregår på små hold, hvor der er god tid og plads til den enkelte. Vores undervisere har stor erfaring med sclerose og hjerneskade og møder dig med faglighed, forståelse og respekt. Samtaler, sparring og erfaringsudveksling med de andre deltagere er en vigtig del af undervisningen. Mange oplever, at det giver tryghed og genkendelse at møde andre i samme situation.Indholdet tilpasses deltagerne og kan f.eks. handle om: Hvordan sclerose kan påvirke tanker, følelser og energi. At håndtere træthed og finde balance i hverdagen. At få øje på egne ressourcer, muligheder og grænser. At leve med et ændret funktionsniveau. Erkendelse, identitet og mestring af livet med sclerose. Kontakt CKU Skive - ViborgHar du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne. Telefontid: Hverdage kl. 8.00 - 12.00 Ring på tlf: 99 15 76 00 Mail: cku@skivekommune.dkFind vej til CKUSkive Kommune CKU Skive Arvikavej 2 C 7800 Skive Viborg Kommune CKU Viborg Rosenstræde 6 8800 ViborgOm CKUCenter for Kommunikation & Undervisning (CKU) tilbyder hjælp, rådgivning og undervisning for dig med bopæl i Skive eller Viborg kommune. Hos CKU kan du blive visiteret til målrettede forløb og specialiseret undervisning - når der er behov for særlig støtte. Tilbud hos CKU er uden egenbetaling. Alle kan frit henvende sig til CKU. Vi ved, at ingen er ens, og derfor tilpasser vi vores ydelser og bruger vores erfaring og faglighed til at hjælpe dig bedst muligt videre i din hverdag. Du mødes af fagpersoner - vores medarbejdere er hørekonsulenter, hørevejledere, talekonsulenter, synskonsulenter, optiker, hjerne-skadeundervisere samt IKT-specialister. Vi samarbejder med dem, der er relevante og vigtige i din situation, f.eks. dine pårørende, læger, psykologer, jobkonsulenter eller andre fagpersoner fra kommune og sundhedsvæsen.